Hvad er musik egentlig? Hvordan er det en del af livet? Hvordan lyder vuggesange fra Sydafrika eller Tyrkiet? Hvordan danser man til sangen “Højt på en gren en krage”? Hvilke instrumenter er der i klassisk arabisk musik?
Dette er nogle af de spørgsmål, jeg berører i hæftet “Musik, musik, musik. Sange og historier fra nære og fjerne egne”. Hæftet giver et lille indblik i musik og kultur fra Danmark, Mellemøsten, Balkanområdet, Vestasien og Afrika. Det kan ses her: Musik, musik, musik

En qanun. Det er en citer (en slags liggende harpe), der bruges i bl.a. arabisk og tyrkisk klassisk musik. Tegning: Anna Egholm Pedersen 2013
Rettelse til nogle af de trykte hæfter: I indledningen står der, at “tonen H i hæftet er den samme som andre kalder B”. Det skulle have været lige omvendt; i hæftet er tonen B den samme som andre kalder H. Jeg beklager fejlen.
Ris, ros og forslag modtages gerne. Send en email til musikantropologen@gmail.com
God fornøjelse!
Anna Egholm Pedersen, maj 2013
Hæftet er blevet til med støtte fra Statens Kunstråd